onsdag den 24. juni 2015

Lola og naboens søn - den svære 2'er


Titel: Lola and the boy next door
Dansk titel: Lola og naboens søn
Forfatter: Stephanie Perkins
Serie: Anne and the french kiss #2
Sider: 338
Læst på: Engelsk
Forlag: Speak // Lindhard & Ringhof

Rating: 4/5

Lola har et næsten perfekt liv. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker og hun er en spirende modedesigner.
Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage i nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere. 


Den svære 2'er... Jeg elskede Anna og det franske kys - den faldt umiddelbart i smag da jeg læste den - og som så mange andre fik jeg nok et lille crush på St. Clair undervejs. Det første jeg gjorde da jeg fuldførte den, var at reservere denne på biblioteket. Og det samme skete med treeren denne gangen. De skal bare bare læses!

Perkins har virkelig formået at skrive en toer der vil noget. Den foregår i et nyt undervejs, men de tidligere hovedpersoner er fremdeles at finde - som små bipersoner!

Bogen var sød, dejligt og letlæst - præcis som jeg havde forventet! Den vandt dog ikke lige så højt op som bogen om Anna - men det skulle også ret meget til før den kom helt der op! Bogen handler i høj grad om at finde sig selv - i alt det tankemylderet der flyder i et hovedet på en teenager. Bogen er også indover forskellige familieforhold, og alt i alt passede baghistorierne rigtigt godt til bogen!

Som hovedperson irriterede Lola mig en smule - og det samme kan jeg også sige om Cricket. Til tider virkede Lola rigtig ung for sin alder - men her er jeg nok også lidt farvet af at have læst rigtigt mange young-adult dystopia noveller her på det sidste. I dem bliver der lagt rigtigt vægt på at når man er 17, er man voksen;) Jeg kunne ikke helt finde ud om jeg syntes Lola virkede svag eller stærk - det kom meget an  hvad det var hun gjorde. Men igen, så var det også det der var med til at gøre hende til en dejlig hovedperson!

Cricket var, som også nævnt kort over, en svær størrelse. Sød, betænksom - og dejligt nørdet. Syntes dog endnu bedre om St. Clair (desværre - har ellers en ting for høje fyre). Det skal dog siges, at jo længere jeg kom i bogen, jo bedre syntes jeg om Cricket!

Det er bare et fantastisk univers Stephanie har formået at skabe!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...