Viser opslag med etiketten 3 stjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3 stjerner. Vis alle opslag

onsdag den 20. januar 2016

Hedebølge


Titel: Hedebølge
Originaltitel: Studio Sex
Serie: Annika Bengtzon, #1
Forfatter: Liza Marklund
Læst på: Dansk
Sider: 358

Rating: 3/5 stjerner

Nå, dette er måske ikke det aller bedste tidspunkt til at læse en bog om sommer og en hedebølge, når temperaturen siger -7,6 grader udenfor, men det var nu jeg plukkede bogen med hjem fra biblioteket! 

Kender I det, når en vågner op og bare har lyst til at få læst noget krimi? Nej? Nåh - så er det måske bare mig;) Efter en lille tur på biblioteket, og en kig i deres hylder, falder jeg for Liza Marklund igen. Det er mindst en 5-6 år siden jeg sidst rigtigt har læst noget af hende, så bestemte mig for at give hende et forsøg igen. Jeg blev ikke skuffet;)
For mig skal krimier ikke være for tunge, og også kunne kommes hurtigt igennem. Det er fedt at blive overrasket undervejs, men også sjovt at gætte! Denne bogen gav mig flere overraskelser - og plottet vendte lidt rundt i ring. Elsker når det er sådan! 
Annika er ikke min favoritkarakter når det kommer til hovedpersoner - og specielt i denne bogen har jeg svært ved at ku' li' hende - men det passer til historien! 

lørdag den 16. januar 2016

Himlen falder ned! - et indisk Jataka-eventyr



Originaltitel: The Rumour: A Jataka tale from India
Sider: 32
Forfatter: Jan Thornhill
Læst på: Dansk

Genfortælling efter gammel, buddhistisk fabel om haren, som tror at himlen falder ned. Den får alle de andre dyr til at flygte fra katastrofen, indtil de møder den kloge løve.

Dette er også en bog lillepigen selv har taget med hjem fra biblioteket! 
Historien og moral i fortællingen i denne fortællingen er ikke noget der er særligt nyt i sig selv. Tænke efter, og ikke bare følge massen!
Men var meget glad for måden var bygget op på, og parret med de flotte illustrationene, var bogen er fornøjelse at læse.
(Altså, helt til vi nåede det punkt hvor vi skulle TÆLLE alle dyrene... ugh)

lørdag den 8. august 2015

Fuck, en lækker røv!


Titel: Fuck, en lækker røv!
Forfatter: Susanne Staun
Forlag: Gyldendal
Læst på: Dansk
Sider: 112

Rating: 3/5 stjerner

Fuck, en lækker røv! er en superforenklet guide til den svigtede sprogbruger. Du lærer alt det basale, som du burde have lært i folkeskolen - også at sætte kommaer uden at dø af kedsomhed. Og du kommer til at forstå, hvorfor det er vigtigt.
Bogen kan let og smertefrit redde dit liv - i hvert fald kan det redde dit omdømme, jævne vejen til drømmejobbet og i det hele taget gøre dig mere skinnende lækker på skrift, end tilfældet allerede er.
Fuck, en lækker røv! er en sproglig makeover med turbo for alle, der hver dag dummer sig, når de skriver.

Ok. Bogen her blev kun taget ned fra hylden på biblioteket på grund af titlen - så er det sagt allerede! Jeg er oprindelig fra Norge (det kan også til tider ses meget nemt på hvordan jeg skriver) - og har derfor selvfølgelig aldrig deltaget i den danske folkeskolen, på nogen måde. Det at jeg har været lidt i praktik i en tredje klasse i forbindelse med min pædagoguddannelse, er jo en helt anden sag. Det eneste jeg husker fra det er hvor meget børn egentlig taler. Fik fin respekt for læreren dog!

På grund af dette, har jeg hellere aldrig taget del af den danske kommaundervisning. Jeg har selvfølgelig haft den norske, men det er ligsom ikke helt det samme. Mange af mine huskeregler duer ikke mere. (Og de er ellers flotte! Se fx: "'Alltid skriv alltid med to L'er, og aldri skriv aldri med 2" eller "I'en og Y'en gikk en tur i byen, så møtte de J'een, og ville ikke se'en". Så fine, og så useless her i Danmark). Jeg har syntes ellers jeg har OK styr på det der med kommaregler, men har blevet MEGET usikker når folk taler om "de gamle" og "de nye" regler. Jeg har ellers passet på at ikke dræbe hesten, pustet undervejs og de delte sætninger. Men tror ikke det er nogle rigtige regler. Ergo. Denne bog!

Den er sjov, forklarer ting MEGET simpelt - og kommer med fantastiske illustrationer (Se under)!

Det er slet ikke alt jeg er enig i - og med en gang det gik gang i lidt diagrammer faldt jeg ud. Og så blev jeg også ret overrasket over hvad "folk" tager fejl af. 
Men - en hurtig, dejlig lille bog! Og provokerende sprog, som måske også kan være med at fange nogle.
Har jeg dog lært noget? Egentlig ikke;)

søndag den 21. juni 2015

Print to screen: David Mitchell's Skyatlas




Forfatter: David Mitchell
Sider: 539
Forlag: People's Press

Rating: 2,5/5 stjerner

Bagsiden siger: Skyatlas spænder ubesværet fra den historiske roman over thriller og komedie til science fiction. Fortællingerne giver hver især genlyd ned gennem historien og samler sig til ét stort eventyr om prisen for menneskets stræben efter storhed og magt.

Lad mig starte med at sige, at det var en speciel læse-oplevelse, men desværre ikke på den gode måde. Jeg kan godt se ideen bag bogen, og hvordan den udfordrer måden "man plejer" at læser bøger på, men det fungerede ikke for mig. Bogen spænder imellem flere forskellige genre, forskellig sprog, samt tidsperioder. 
Nogen deler af bogen fungerede ok - jeg var specielt glad for det lille interview med Somni-451, det fangede mig med en gang - men andre dele trak det hele ned igen.
Kapitlet i midten trak virkelig tænder, sproget var abnormt tungt at læse (men er meget imponeret over oversætteren Svend Ranild her (og forøvrigt også resten af bogen - godt arbejde!), og jeg havde lyst til at smide bogen væk.. Men da jeg er en person som fuldfører bøgerne jeg starter, så skulle jeg jo også gøre det med denne. 

Alt i alt skuffede bogen mig desværre - har hørt meget godt om den, men det blev bare slet ikke indfriet!

En challenge på Goodreads jeg er med i sommers, handler om at læse bogen, og så se filmen - for så at sammenligne.
Umiddelbart syntes jeg filmen fungerede bedre - den hoppede mere frem og tilbage i historierne, men det fungerede ret godt. Væk var de korte, afdelte historier - og frem kom en dejlig blanding af det hele! Det var også med til at understrege flere pointer og sammenfald jeg kan se jeg misset i bogen.
Filmen holdt sig ikke helt til detaljerne i bogen, men på den måden det hele var bygget op på - syntes jeg ikke det gjorde det store. Det det uanset irriterede mig mest undervejs var fødselsmærkerne (Birthmarks - hvad hedder det egentligt?), og igen - det er jo en meget lille ting!
Jeg savnede lidt mere dybde i nogle af historierne, specielt Luisa's og Somni's - tror det havde fungeret godt som stand-alone filme!
Heldigvis var historien om Sloosha's MEGET nemmere at forstå, da de for smidt mange flere "rigtige" ord ind undervejs.
En lille, men alligevel stor irritationsfaktor var hvordan det hele var oversat. Det var slet ikke gennemført i filmen - og det syntes jeg var synd!

Alt i alt syntes jeg historien gjorde sig meget bedre som film - og det er helt klart den jeg vil anbefale videre! 

mandag den 15. juni 2015

The Mystery of Mercy Close af Marian Keyes



Titel: The Mystery of Mercy Close
Forfatter: Helen Walsh
Serie: Familien Walsh
Sprog: Engelsk
Format: Lydbog - Oplæser: Niamh Daly
Forlag: Penguin UK

Bedømmelse: 3/5

"The Mystery of Mercy Close", eller "En sag for Helen Walsh" som den hedder på godt dansk, er den femte bog i den uafhængige serie om familien Walsh. Denne bog fokuserer på søsteren Helen.

Bogen handler om Helen, der er privatdetektiv og har økonomiske problemer. Hun er blandt andet måtte flytte hjem til sine forældre! Pludselig bliver Helen kontaktet af en gammel flamme, Jay, der beder hende finde Wayne - en rockstjerne der er forsvundet! Helen har en uge til at finde ham inden offentligheden finder ud af at han er væk.

Dette er den femte bog i serien af familien Walsh jeg har læst, så jeg havde en god ide om hvad jeg gik igang med. Jeg havde dog en prøveabonnement på storytel jeg havde fået via Buzzador, så fandt ud at jeg ville prøve lykken her. Det skal dog siges at det er ret lang tid siden jeg har lyttet til lydbøger, men det betyder jo ikke at det er en dårlig ting!

Bogen var lidt langsom med at fange mig - syntes ikke den "flød" helt så godt i starten, men om det er bogen eller det faktum at det var en lydbog, er jeg ikke helt sikker på. Tror nok det var en blanding mellem disse to ting! Tror generelt bogen havde fungeret bedre i en faktisk bog form!

Hovedhistorien i bogen er, som nævnt over, det at Helen "bare" skal finde denne forsvundne rockstjerne. Det er dog nemmere sagt at gjort. Hun møder flere forhindringer på vejen - og opdager ret hurtigt at ingen han rent mel i posen, og alle gemmer på nogle hemmeligheder. En anden ting der er lidt i vejen, er hendes depression, der er på vej op til overfladen igen.
Bogen var, som nævnt over, lidt langsom med at komme igang - og det var først da jeg kom over halvvejs i bogen at Helens personlighed, som jeg husker fra tidligere bøger, virkelig begyndte at skinne igennem. HER begyndte jeg at kunne genkende den pige jeg havde læst om i tidligere bøger!

Jeg er personlig meget glad for Marian Keyes, og hun er nok hvad jeg vil kategoriser som "chick-lit" dronningen. Denne var dog ikke den aller bedste bog hun har skrevet - det er den lidt for alvorlig til! Desværre kunne bogen ikke helt befri de høje forventinger jeg havde til bogen - det er jo trods alt en god pause hun har haft i processen, og derfor har mine forventninger også været ret høje.

Men kommer man forbi den første halvdel af bogen (som altså ikke er DÅRLIG, men det er helt klart den svage del), så suser den bare henad. Tog flere, ekstra lange gåture, bare for at lytte lidt mere! Det var også derfor jeg endte op på en 3/5 karakter - for bogen er altså ikke dårlig. Det var nok mere mine forventninger der var lidt for høje. Har du dog ikke læst nogle bøger af Marian Keyes - anbefaler jeg at starte med Vandmelon. Den var fantastisk - og første bog i serien om familien Walsh.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...