mandag den 13. juli 2015

Glasklokken af Sylvia Plath



Titel: Glasklokken / The Bell Jar
Forfatter: Sylvia Plath
Læst på: Dansk
Sider: 237
Forlag: Gyldendal

Rating: 2,5 / 5

Den delvis selvbiografiske roman om den 19-årige velbegavede collegepige Esther Greenwood, der i begyndelsen af halvtredserne vinder en måneds betalt ophold i New York gennem en ugebladskonkurrence.
Som reklame for ugebladet, sendes hun og elleve andre piger rundt til fester, overdådige frokoster og filmpremierer. Det ekstragavante liv griber imidlertid ikke Ester, og da hun får vide at hun ikke er blevet optaget på det forfatterkursus hun havde meldt sig til, sænker "glasklokken" sig langsomt ned over hende, og hun synker ned i depressiv psykose.


Denne bogen... Jeg kunne slet, slet ikke finde ud af hvad jeg syntes om den - og det bærer også ratingen præg af. Tror dette er sådan en bog der vokser med en, som gerne skal læses flere gange, og tænkes over undervejs.

Jeg havde slet ikke læst op om bogen inden jeg læste den (det ser ud til at det er noget jeg ofte ænder op med at ikke gøre! Men sådan går det jo når jeg læser mange challenge-books via Goodreads. Det er jo en grund til at jeg gør det!) - og det var derfor coveret var med til at lave første indtryk. Syntes ligsom ikke bog og cover hørte helt sammen. Jeg fik indtryk af at bogen skulle være meget "nemmere", måske mere chick-lit. Det var det så slet ikke!
Bogen starter ud med Esther. Alt kører egentlig godt for hende. Hun har vundet en konkurrence, bor i New York, går til overdådige fester.. Tilsyneladende har hun ALT en ung pige på de 19 år kan ønske sig, men det er alligevel ikke nok. Esther vil bare skrive - og da hun ikke kommer ind på kursuset hun gerne vil, går det bare. Hun ender op med at føle sig indespærret i en glasklokke, hvor hun hverken kan spise, læse eller sove.

Bogen beskriver Esther sit sammenbrud meget detaljeret og i fuldt alvor. Bogen bærer helt klart præg af at dette ved forfatteren noget om - og det kan man jo også "nemt" læse sig frem til at Sylvia Plat desværre gør.

Men - bogen er godt nok ret gammel med mere end 50 år på hånden, men den er fremdeles meget aktuel. Det er en grund til at den bliver ved med at poppe op på lister over bøger man bare skal læse! Og ikke la dig skræmme af min rating - jeg tror helt bestemt dette er en bog man vokser med.

"Perphaps when we find outselves wanting everything, it is because we are dangerously close to wanting nothing"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...